24/06/2022
Hvad betyder afgiftslempelsen på el for din varmeregning?
Aftalen om kompensation af borgere for de stigende energipriser er indgået mellem regeringen, Venstre, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten og Konservative.
Aftalens indhold:
Lempelse af elafgiften med 4 øre/kWh i fjerde kvartal af 2022 og og 4,3 øre i 2023 (475 mio. kr.)
Aftalen forringer en investering i solceller med ca. 70 kroner om året, ikke alverden, men det er i modstrid med det samlede Folketings øvrige udtalelser.
Det er ikke oplyst hvor mange af de 475 millioner der ligger i hhv. 2022 og 2023. Idet perioden dækker 5 kvartaler, kan det antages at fordelingen er 20% pr. kvartal, 95 millioner.
Aftalen skal tilgodese de borgere, hvis primære opvarmning er el-baseret.
2022
Helårshus
Hvis du har varmepumpe, jordvarme eller el-radiatorer som primær opvarmning i dit helårshus, er det sandsynligt, at hele bundforbruget på 4.000 kWh er brugt ved indgangen til 4. Kvartal. Du vil derfor ikke få noget ud af aftalen, idet den kun påvirker bundforbruget.
Sommerhus
Hvis du har varmepumpe, jordvarme eller el-radiatorer som primær opvarmning i dit sommerhus, kan der være en rest af bundforbruget på 4.000 kWh, der ikke er brugt. Med et mindre sommerhus kan der være fx 1.200 kWh tilbage af bundforbruget. Og aftalen tilgodeser dig derfor med 60 kroner inkl. moms.
Omvendt er lempelsen på 95 millioner (kvartalets andel), som skal hentes gennem andre skatter. Det er 16 kroner i stigning i gennemsnit pr. borger, spæd til gammel.
Med andre ord – med helårshus vil aftalen koste dig penge, med sommerhus kan der være et lille overskud.
2023
Helårshus
Hvis du har varmepumpe, jordvarme eller el-radiatorer som primær opvarmning i dit helårshus, vil du af hele bundforbruget på 4.000 kWh nyde godt af reduktionen, i alt 215 kroner inkl. moms.
Sommerhus
Hvis du har varmepumpe, jordvarme eller el-radiatorer som primær opvarmning i dit sommerhus, vil du ligeledes blive tilgodeset på hele bundforbruget på 4.000 kWh, hvis du bruger det hele. Det vil derfor være muligt at få op til 215 kroner i reduktion på dit sommerhus.
Omvendt er lempelsen på 380 millioner (4 kvartalers andel), som skal hentes gennem andre skatter. Det er 63 kroner i stigning i gennemsnit pr. borger, spæd til gammel.
Samlet udbytte 2022 og 2023:
Helårshus eller sommerhus: 215 kroner i indtægt, ved 3 personer med gennemsnitlig skatte- moms- og afgiftsbetaling betales heraf 237 kroner. Netto et tab på 22 kroner.
Helårshus og sommerhus: 430 kroner i indtægt, ved 3 personer med gennemsnitlig skatte- moms- og afgiftsbetaling betales heraf 237 kroner. Netto en gevinst på 193 kroner.
Aftalens mål opfyldes ikke
Attalens mål opfyldes ikke, af den simple årsag, at den tilgodeser borgere uden el-baseret opvarmning mere, end borgere med el-baseret opvarmning i 2022, og ens i 2023. Beslutningen er tilsyneladende taget uden at parterne har kendskab til hvordan afgift på el indhentes hos forbrugere med el-baseret opvarmning. I tillæg skal der indhentes skatter til andre lempelser for at tilgodese andre stigender energiafgifter, og således ender det i et forholdsvis stort underskud.
I gennemsnit vil husstande med el-baseret opvarmning betale lidt mere end de får. Men da borgere i hus i gennemsnit betaler et større beløb til Staten gennem skatter (glem ikke de høje skatter på hus), moms og afgifter, vil stort se alle huse med varmepumpe miste et pænt beløb på denne del af aftalen.
Hvad kunne parterne have aftalt, for at opnå målet?
Meget simpelt – en sænkning af bundgrænsen fra fx 4.000 kWh til 3.900 kWh i 2022 og 4.000 kWh til 3.500 kWh i 2023 ville have tilgodeset husstande med el-baseret opvarmning med næsten 600 kroner i alt, og det ville give et lille bidrag til den specifikke målgruppe, borgere med el-baseret opvarmning, der har set prisen på opvarmning vokse med 10.000 – 20.000 kroner.
Ydermere ville det kun forringe investering i solceller specifikt for husstande med el-baseret opvarmning, men tilbagebetalingstiden for solceller når opvarmningen er el-baseret, er i forvejen så kort, at det næppe vil have betydning i praksis.
Et nettobidrag til varmeregningen på 300 kroner er ikke meget i den sammenhæng, men ville trods alt være noget.
