27/02/2026
Lige nu faster muslimer verden over. Og igen i år skal vi – danskerne – trækkes med.
Igen skal vi høre om hensyn og forståelse. Igen skal skoler, arbejdspladser og institutioner indrette sig. Igen skal vi vise respekt for en religion, der i bund og grund ikke viser nogen respekt for os.
Og lad mig sige det ligeud: Det er ved at være nok!
Vi skal ikke acceptere, at en religion, som splitter, kontrollerer og dikterer, får mere og mere indflydelse på vores land, som vi har arvet fra vores forældre og skal give videre til vores børn.
Hver eneste år ser vi det samme: Børn, der tvinges til at faste. Små drenge og piger, der ikke må spise eller drikke i timevis. Ikke fordi de selv har valgt det – men fordi de bliver indoktrineret med trusler om helvede og straf. De får at vide, at hvis de tager en tår vand, så har de svigtet Gud. Hvilket barn kan forstå den form for religiøst pres fra deres familie?
Og mens disse stakkels børn går rundt med hovedpine og tomme maver, så skal deres danske klassekammerater passe på ikke at friste dem. Madpakker bliver pakket væk. Frikvarteret bliver stille. Sport aflyses. Vi danskere skal tilpasse os dem. Det er fuldkommen bindegalt.
Det her handler ikke om tolerance. Det handler om, at islam – igen – får lov at sætte dagsordenen. Det handler om, at vi igen forventes at rette ind. Vi skal forstå. Vi skal acceptere. Vi skal nikke og smile og finde os i det hele, fordi nogen indvandrerelskede partier stadigvæk påstår, at det er “mangfoldighed”.
Islam deler mennesker op. Islam skaber skel. Islam trækker usynlige, men meget tydelige grænser mellem dem og os, mellem de rene og de urene, mellem dem, der underkaster sig – og dem, der nægter. Og det er dér, konflikten står: Mellem dem, der vil omforme Danmark, og os, der nægter at give slip på vores elskede Danmark.
I Dansk Folkeparti siger vi: Islam skal ikke have nogen plads i det offentlige rum. Islam skal ikke diktere noget som helst i Danmark. Ramadanen skal ikke ændre skoledage, sportstider og arbejdsrutiner. Og børn skal ikke tvinges til at faste i Guds navn. Det er grotesk. Det er hjerteløst. Og det er danskernes ansvar at sige fra.
Hvis man vil leve efter islamiske dogmer, så findes der rigeligt med lande, hvor det er hverdag. Danmark er ikke ét af dem. Danmark er for dem, der elsker frihed, fornuft og fællesskab!
Danmark skal ikke være en platform for islamisk adfærd. Danmark skal ikke være et samfund, hvor tørklæder, bederum og Ramadan dikterer, hvordan danskerne skal opføre sig. Vi skal ikke finde os i det. Ikke nu. Ikke nogensinde.
Vi vil have Danmark tilbage. Et land, hvor børn må være børn. Et land, hvor ingen skal tvinges til religiøs lydighed. Et land, hvor det er tilladt at sige: Nej tak til islam. Nej tak til ramadan. Nej tak til underkastelse. Enig? 👍🇩🇰
