26/09/2026
Der er hobbyer, der giver ro i hovedet efter en arbejdsdag. Og så er der hobbyer, hvor man klipper hækken lidt ad gangen, alt efter hvor meget kaninerne kan spise.
I dag er det International kanindag, og derfor skal I møde vores kollega Louise Lejsgaard, der til daglig arbejder som Financial Controller og i fritiden har kastet sig over kaninavl.
Kærligheden til kaniner går langt tilbage. Louises første kæledyr var en kanin, og som barn havde hun adskillige. Faktisk så mange, at hendes mor engang kun gav hende lov til at tage med sin bedstefar på marked, hvis hun lovede ikke at komme hjem med endnu en.
Det løfte holdt naturligvis ikke.
Derfor måtte Louises bedstefar agere plejefamilie et par dage, indtil hendes mor var blødt op, og den nye kanin kunne flytte ind.
Efter mange år uden kaniner vendte Louise for godt et år siden tilbage til sin gamle interesse. Hjemme i Borre ved Bjerringbro bor hun sammen med sin mand, to hunde – og nu også hankaninen Cæsar og hans to hunner med tilhørende familieforøgelser.
Og det går stærkt med familieforøgelserne. Hvert kuld har indtil videre budt på mellem 9 og 15 unger, så der kan hurtigt blive trængsel i kaningården.
Cæsar har til gengæld visse privilegier. På hjemmearbejdsdage og i weekenderne får han lov til at løbe frit rundt i haven og besøge sine hunner og unger. Og om aftenen bliver han båret i seng.
Ja, båret!
Louise er kommet til at glemme det én enkelt gang, så Cæsar selv måtte hoppe ned i sit bur. Det kvitterede han for ved demonstrativt at nægte at forlade buret hele næste dag.
“Og til mit forsvar havde jeg altså ikke glemt at servere aftensmaden. Jeg havde bare ikke båret hans højhed i seng,” fortæller Louise.
Kaninerne er det perfekte modspil til en arbejdsdag fyldt med regneark, tal, planer og deadlines. Her foregår tingene i kaninernes tempo – og med god plads, græs, kløver, tunneler, skygge på varme dage og altså en hæk, der bliver klippet i takt med appetitten.
Mød Louise, Cæsar og resten af kaninfamilien i vores lille video.
