Moesgaard Viden

20/10/2026

✨ En lille opdatering på arbejdet med kopien af det flotte Stilling-glasbæger fra Museum Skanderborg!

Glasbægeret er nu blevet kopieret ud fra den 3D-model, der blev skabt her på Moesgaard.

For at opnå et så realistisk resultat som muligt har vi benyttet en særlig type 3D-printer. I stedet for traditionelt filament bruger den flydende resin, som hærdes med UV-lys, lag for lag. Denne teknik giver en langt glattere overflade end almindelige 3D-print, hvor de karakteristiske print-riller ofte er tydelige.

Printet er udført hos Davinci i Billund, som råder over den nødvendige printerteknologi. Lagene er kun brøkdele af en millimeter tykke, og efterfølgende er kopien blevet indfarvet, så den kommer til at ligne det originale glasbæger så tæt som muligt.

Det er fascinerende at se, hvordan moderne teknologi kan hjælpe os med at formidle og bevare fortidens genstande, når den originale genstand er meget skrøbelig.

08/10/2026

4.4 millioner: Stor bevilling sikrer ny forskning i de kvindelige godsejeres magt under enevælden!

Kristine Dyrmann fra Aarhus Universitet og Mirja Piorr fra Moesgaard modtager i samarbejde med Gammel Estrup en generøs bevilling på 4,4 millioner kroner fra Augustinus Fonden til den første samlede undersøgelse af de kvindelige godsejere i Danmark under enevælden.

I projektet ’Kvinder, magt og jord’ skal Mirja Piorr, historiker og museumsinspektør på Moesgaard, Lokal Kulturarv, undersøge, hvordan arv, ægteskab, formue og personlige relationer påvirkede kvinders muligheder for at eje og forvalte en herregård.

Her skal hun bl.a. forske i de to kvindelige godsejere, Sophie Amalie Moth og Sophie Amalie Rantzau fra hhv. Brattingsborg på Samsø og Rodsteenseje i Odder.

”Projektet udfordrer vores forståelse af godsejeren som en mand og viser, at kvindelige godsejere var en mangeartet og magtfuld elite, der også forvaltede jord og havde politisk indflydelse,” fortæller Mirja Piorr.

Vi er dybt taknemmelige for støtten, der sikrer ny viden om et underbelyst kapitel i kvinders historie i Danmark.

Læs mere om projektet her: https://augustinusfonden.dk/da/projekter/forskning-i-kulturarv-2026

06/10/2026

Et vindue til fortidens landskab.

Hvad nu hvis en lille mose kunne fortælle os, hvordan landskabet så ud for mere end 14.000 år siden?

Det er netop det, arkæologerne fra Moesgaard forsøger at finde svar på i Lisbjerg, hvor de lige nu undersøger et såkaldt dødishul.
Et dødishul er en slags fortidssø, som blev dannet efter den sidste istid. Gennem tusinder af år har der langsomt samlet sig lag på lag af organisk materiale i søen, og de ældste lag er således mere end 14.000 år gamle.

Og det er her det bliver rigtig spændende. For i de gamle søbundslag gemmer der sig spor efter fortidens vegetation: små kviste, hele blade og bevarede frø fra planter, som voksede omkring mosen. Man kan også være heldig at finde knogler fra de dyr der levede i landskabet, som måske blev byttedyr for de tidligste stenalderjægere. Dødishullet kan altså give os et lille indblik i landskabet i Lisbjerg - fra den allertidsligste stenalder og op gennem forhistorien.

TV2 Østjylland var forbi Lisbjerg og kiggede med, mens arkæologerne arbejder.

23/09/2026

Hvordan kopierer man et 1.600 år gammelt glasbæger, når lyset går lige igennem det? 🍷

Det spørgsmål har Moesgaards konservatorer hjulpet Museum Skanderborg/Perron 1 med at besvare i arbejdet med det såkaldte Stilling-bæger.

Det grønlige glasbæger blev fundet i 1973 i en grav fra romersk jernalder ved Stilling. Den gravlagte mand var omkring 40-50 år gammel og havde fået flere bemærkelsesværdige gravgaver med sig: 36 spillebrikker, en bjørneklo, sandsynligvis rester af et bjørneskind, og det imponerende glasbæger med den græske indskrift:

"Drik og du vil leve skønt."

Bægeret er sandsynligvis fremstillet i de romerske provinser omkring Sortehavet i 300-tallet e.v.t. og er senere endt som en prestigefyldt gravgave i Østjylland.
Nu skal bægeret indgå i en ny udstilling på Skanderborg Museum, men af sikkerhedsmæssige årsager skal der fremstilles en ekstremt realistisk kopi ved hjælp af 3D-modellering.

Og her begynder udfordringerne.

Glas er nemlig noget af det sværeste at 3D-scanne. Det, vi mennesker synes er fantastisk ved glas, er præcis det, som skaber problemer. Lys passerer gennem glasset, brydes og ændrer retning, så scanneren kan have svært ved at afgøre, hvor overfladen egentlig befinder sig.

Problemet skyldes et fysisk fænomen kaldet refraktion. Det er også det, der får genstande til at se forskudte ud under vand, og som er med til at skabe regnbuer. Når lyset passerer gennem glas eller vand, ændrer det retning, og det kan snyde både vores øjne og en 3D-scanner.

For at løse problemet bruger konservatorerne et særligt materiale kaldet cyclododecan. Det lægges som et tyndt lag på glasset, så scanneren kan registrere overfladen korrekt. Bagefter forsvinder materialet af sig selv igen. I løbet af 24-36 timer fordamper det fuldstændigt uden at efterlade spor på genstanden, hvilket gør det særligt velegnet til arbejdet med skrøbelige museumsgenstande.

Se billeder og video fra processen herunder 👇

15/09/2026

🎙️ Podcastanbefaling: Jagten på de nordlige neandertalere

Lyt med til podcasten 'Vildt Naturligt', hvor Moesgaards Videnschef, Trine Kellberg Nielsen, fortæller om sin forskning i neandertalere og den fascinerende jagt på sporene efter de nordligste neandertalere.

I afsnittet kommer du tæt på både de arkæologiske fund og de store spørgsmål om neandertalernes liv, udbredelse og forsvinden.
Podcast: Vildt Naturligt | Neandertalere i nærområdet? | Lyt som podcast | DR LYD (https://www.dr.dk/lyd/p1/vildt-naturligt/vildt-naturligt-2026/neandertalere-i-naeromraadet-11032623381)

Vil du dykke endnu dybere ned i forskningen? Så har Trine Kellberg Nielsen netop udgivet en ny videnskabelig artikel om emnet:
No evidence for climate-driven fragmentation of Neanderthal habitats prior to their extinction | Communications Earth & Environment

Lyt som podcast her på DR LYD. Hvis vores forgængere neandertalerne boltrede sig langt oppe i Tyskland, hvad skulle så have forhindret dem i også at smutte til Danmark? Præcis hvor skal vi lede, hvis vi er sikre på, at de nok har været her, men mangler sikre beviser? Og hvorfor forsvandt nean...

26/08/2026

Hvordan oplevede almindelige mennesker overgangen fra hedenskab til kristendom?

Det undersøger arkæologer fra Moesgaard, Aarhus Universitet og Arkæologi Nordjyske Museer netop nu på en gravplads ved Fredbjerg i Vesthimmerland fra sen vikingetid og tidlig kristen tid.

Ved hjælp af avancerede analysemetoder kommer forskerne tættere på de mennesker, der levede midt i en af Danmarks største kulturelle og religiøse forandringer. Målet er at forstå, hvordan overgangen fra hedenskab til kristendom påvirkede hverdagsliv, ritualer og begravelsesskikke.

🎥 Nordjyske Museer har produceret denne video om projektet og de første undersøgelser.

Følg Moesgaard for flere opdateringer om forskningsprojektet IDUN - Køn og identitet i vikingetiden

23/07/2026

🚨Breaking Runestens-nyt🚨

Arkæologer fra Færøernes Nationalmuseum, Tjóðsavnið, har gjort et opsigtsvækkende fund: En runesten er blevet fundet i gulvlagene fra det, der menes at være et middelalderligt kapel eller bedehus.

Tidligere på sommeren deltog arkæologistuderende fra Aarhus Universitet i en udgravning på Á Sondum, Sandoy 🇫🇴, sammen med arkæologer fra Moesgaard og Tjóðsavnið. Her undersøgte de resterne af det formodede kapel og gjorde flere spændende fund, blandt andet fragmenter af en figur forestillende Jomfru Maria med Jesusbarnet samt en olielampe.

Den nyfundne runesten er sårbar efter at være blevet blotlagt. Derfor er den nu blevet flyttet til Tjóðsavnið, hvor den senere på sommeren skal undersøges nærmere af en runeforsker fra Nationalmuseet • The National Museum of Denmark

Læs mere om det spændende fund her 👇

Í fornfrøðiliga útgrevstrinum á Sondum á Sandi komu fólk frá Tjóðsavninum í vikuni fram á ein rúnarstein. Rúnarsteinurin lá í gólvinum í einum bygningi, sum er givin fram í fornfrøðiliga útgrevstrinum í summar.

Tað er sjáldsamt, at ein rúnarsteinur verður funnin í Føroyum.

Les meira á leinkinum í viðmerkingunum.

10/07/2026

Sommerfreden sænker sig snart over Moesgaard, og der er mange trætte gravearme og mikroskop-øjne, der glæder sig til at gå på ferie.

Hvis du mangler lidt spændende sommerlytning, vil vi driste os til at anbefale dette afsnit af Vildt Naturligt, hvor vores biolog og dendrokronolog Jonas fortæller om årsringedatering, og hvordan metoden anvendes inden for arkæologien. 🪵

God sommer! ☀️

Lyt som podcast her på DR LYD. Et træs alder? Det er bare at tælle årringene. Men virker det også, hvis træet er blevet brugt som vikingeskib eller har ligget begravet i årtusinder i en mose? Hvor langt tilbage kan vi komme? Hvordan tager man boreprøver i eksisterende bygninger? Og hvorfor h...

24/06/2026

🧵 Hvad fortæller 82 grubehuse og tekstilredskaber om vikingetiden?

Moesgaards arkæologer har det seneste år undersøgt en spændende vikingetidsplads i Søften. Spor fra organiseret tekstilproduktion peger på storskalaproduktion og et samfund med forbindelser fra Nordeuropa til Mellemøsten

Fundene fortæller, at vikingetiden var en struktureret og global tidsperiode, som har mange ligheder med vores samfund i dag.

23/06/2026

🔬 Kan vi få jordlag til at afsløre mere – bare ved at ændre lyset?

Arkæologer og konservatorer fra Moesgaard har sammen en række kollegaer netop publiceret ny forskning i et prototype LED-baseret multispektralt billeddannelsessystem, der kan hjælpe arkæologer med at se det, der normalt er usynligt for det blotte øje.

Metoden fungerer både som et screeningsværktøj til at identificere in situ materiale – og til at udpege prøver til videre bio- og geokemiske analyser. Ved at arbejde med specifikke bølgelængder fremhæves ellers næsten usynlige variationer i sedimenter, lag og strukturer direkte i feltet.

Resultatet er et mere nuanceret grundlag for stratigrafiske tolkninger – og en mulig ny måde at bruge lys aktivt i udgravningsprocessen.

👉 Læs artiklen: https://doi.org/10.1016/j.jas.2026.106620